Udsigt til travl sommer
 
 
 

Udsigt til travl sommer

Vi står med det ene ben i sommerferien, og det tegner til at blive en travl højsæson.
 
Den seneste måned har vi også haft rigtig mange jern i ilden her hos VisitSydsjælland-Møn. 
 
I hvert fald var weekenden 14.-16. juni, hvor vi fejrede Dannebrogs 800-års fødselsdag, ganske travl.
 
Her var alle medarbejdere i sving, og vi havde folk i både Vordingborg, på Bornholm og i Tallinn. Hvad det var, vi fik sved på panden over, kan du blive klogere på i artiklen herunder.
 
I løbet sommeren får vi forhåbentlig besøg af en masse gæster fra udlandet. I denne måneds nyhedsbrev kan du læse mere om, hvad vi konkret gør for at tiltrække gæster fra Sverige, Tyskland og Holland.
 
Op til højsæsonen har vi også fået en hel ny begivenhedskalender, som gør det lettere for både gæster og aktører at skabe sig et overblik over de mange aktiviteter i sommerlandet. Du kan læse mere om den nye aktivitetskalender herunder.
 
Vi er også nået til sidste afsnit i vores serie, hvor lokale politikere fortæller om deres visioner for turismen i SydkystDanmark. Denne gang kan du møde Mikkel Lundemann Rasmussen (kons), formand for Arbejdsmarked, Erhverv & Turisme i Stevns Kommune.
 
Sidst, men ikke mindst, giver Doreen og Rasmus Evind fra Sweet & Coffee deres fem bedste bud på sommeroplevelser i Præstø og omegn.
 
God læselyst og god sommer
 
Martin Bender
 
 
 
 
 
 
 
Sådan markedsfører vi SydkystDanmark i udlandet
 
 
 

Sådan markedsfører vi SydkystDanmark i udlandet

Det gode udeliv og kvalitetsoplevelser er den røde tråd, når SydkystDanmark bliver markedsført over for udenlandske gæster.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
VIDEO: Intens Dannebrogs-weekend
 
VisitSydsjælland-Møn i aktion i Tallinn. Foto: VisitSydsjælland-Møn
 
 
 

VIDEO: Intens Dannebrogs-weekend

Fra Vordingborg til Møn. Og fra Allinge til Tallinn. Weekenden 14.-16. juni 2019 var både travl, hektisk og udfordrende for at få sat SydkystDanmark på verdenskortet.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
”Smil til turisterne, når du møder dem nede i Brugsen …”
 
Mikkel Lundemann Rasmussen. (Foto: Lars Bo Axelholm)
 
 
 

”Smil til turisterne, når du møder dem nede i Brugsen …”

Hvordan ser turismen ud i SydkystDanmark om fem år og hvor kan vi blive bedre til at tage hånd om turisterne? I en artikelserie spørger vi politikere fra SydkystDanmark om deres syn på turismen. I den fjerde og sidste artikel i serien kan du her møde Mikkel Lundemann Rasmussen (kons), formand for Arbejdsmarked, Erhverv & Turisme i Stevns Kommune.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Skab opmærksomhed om din begivenhed på vores nye aktivitetskalender
 
KLINT 2 – lyden af en verdensarv – i Boesdal Kalkbrud. (Foto: Michael Stub)
 
 
 

Skab opmærksomhed om din begivenhed på vores nye aktivitetskalender

Op til højsæsonen er SydkystDanmarks nye begivenhedskalender nu online. Kalenderen er skabt i samarbejde med Kultunaut, og målet er at det skal være nemmere at finde frem til de rigtige begivenheder og lettere at oprette for arrangører.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Sommerserie: Vores 5 bedste seværdigheder
 
Doreen og Rasmus Evind - Foto: Sweet & Coffee
 
 
 

Sommerserie: Vores 5 bedste seværdigheder

Hvem er bedre til at anbefale seværdigheder i SydkystDanmark end de mennesker, der hver dag møder turisterne ude i turistinformationerne. Doreen og Rasmus Evind fra Sweet & Coffee i Præstø giver her deres 5 bedste bud på seværdigheder.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Stjernespillet som usædvanlig bryllupsgave
 
Brudeparret fik Stjernespillet i bryllupsgave. (Foto: Privat)
 
 
 

Stjernespillet som usædvanlig bryllupsgave

Her hos VisitSydsjælland-Møn fik vi en lidt usædvanlig henvendelse. På Feddet Strand Resort havde Ingrid Loiborg fra Stevns set et eksemplar af Stjernespillet, der som bekendt er udviklet til personalet i turistinformationerne, som en anderledes måde at lære om attraktioner og seværdigheder i SydkystDanmark. Ingrids datter skulle giftes, og da både den kommende brud og gom er brætspils-entusiaster, ville Ingrid gerne forære dem et Stjernespil på den store dag. Det kunne vi selvfølgelig ikke stå for, og derfor kvitterede VisitSydsjælland med et Stjernespil og et par billetter til Skovtårnet. Den 15. juni blev Amanda Liv Loiborg og Christian Tang viet på Møllerup Gods på Djursland og gaverne vakte stor glæde hos parret, fortæller Ingrid Loiborg.
 
 
 
 
 
 
 
Kort nyt
 
 
 

Kort nyt

Årets Fun Pass klar
 
Igen i år er der gode rabatter at hente i rabathæftet FunPass, som turister kan afhente gratis i vores turistinformationer og overnatningssteder. Hæftet er lavet i samarbejde med VisitLolland-Falster og indeholder rabatkuponer til 17 attraktioner og seværdigheder. På Sydkystdanmark.dk/funpass ligger rabathæftet i en online-version, hvor der er endnu flere rabatter at hente i løbet af sommeren. Som noget nyt kan man i år deltage i en sjov instagram-konkurrence og vinde en VIP-ferie. 
 
SydkystDanmark lancerer sejlerunivers på Havneguide.dk
 
Tirsdag den 26. juni gik SydkystDanmarks nye sejlerunivers i luften på Havneguide.dk. Her finder lystsejlerne masser af inspiration til oplevelser, der venter på landjorden. Lige fra aktiviteter i naturen, seværdigheder, spisesteder og oplevelser for børnefamilier. ”Lystsejlerne kender Det Sydfynske Øhav som lystsejlerområde, og SydkystDanmark rummer mindst lige så store oplevelser, og nu får vi det fortalt i et univers, der er målrettet lystsejlere,” siger Heidi Larsen, netværks- og forretningsudviklingschef i VisitSydsjælland-Møn. I alt 16 havne i SydkystDanmark er med i guiden. Se SydkystDanmarks sejlerunivers her.
 
 
 
 
 
 
 
SydkystDanmark / Sydsjælland og Møn
 
 
 

SydkystDanmark / Sydsjælland og Møn

Forestil dig et land med stejle klinter, flade strandenge og kyst så langt øjet rækker. Med mageløse naturoplevelser og kulsort stjernehimmel. Og tilsæt så et kulørt strejf af danmarkshistorien samt lyden af nogle af Danmarks bedste handelsbyer suppleret med tårnhøj standard på både camping og gourmetrestauranter ... Så har du SydkystDanmark.
 
En naturrig og varieret del af Sjælland og fascinerende Møn.
 
Her begynder historierne - her begynder du ...
 
 
Her begynder historierne
 
 
 
 
 
youtubefacebookinstagram