Efter tårnet ...
 
 
 

Efter tårnet ...

Så fik vi omsider klippet snoren til Skovtårnet hos Camp Adventure.
 
Det kan næppe være forbigået nogens opmærksomhed, at vi har fået åbnet for gæsternes adgang til Skovtårnet.
 
Alt tyder på, at det bliver en vaskeægte succes og opmærksomheden er enorm. Men Skovtårnet er ikke den eneste store attraktion, som vi kan glæde os over. Flere er på vej.
 
Om knap et år slår kunsthåndværk- og designmuseet Holmegaard Værk dørene op. Og i slutningen af 2021 får vi Besøgscenteret ved Boesdal, der bliver en kæmpe gevinst for UNESCO Verdensarv Stevns Klint og alle de andre attraktioner på Stevns og SydkystDanmark.
 
Fire berømte arkitekter er med i konkurrencen om at tegne besøgscenteret, og vinderen findes efter planen i løbet af maj. I den forbindelse har vi talt med kommunaldirektør Per Røner, formand for Fonden Stevns Klint Besøgscenter.
 
Du kan også læse andet afsnit i vores artikelserie med politikere fra vores fire kommuner. Denne gang kan du møde borgmester Ole Vive fra Faxe og blive klogere på hans visioner for turismen.
 
Vi bruger mange kræfter på at få professionelle rejsearrangører til at få øjnene op for SydkystDanmark. Et af redskaberne er produktkendskabsture, som vi løbende arrangerer. I april har vi blandt andet haft besøg fra Kuoni Tumlare – læs hvad de to specialist tour koordinatorer synes om oplevelsen.
 
God læselyst
 
Martin HH Bender  
 
 
 
 
 
 
 
Stevns Klints nye besøgscenter bliver en ’game changer’
 
 
 

Stevns Klints nye besøgscenter bliver en ’game changer’

Om kort tid bliver det omsider afsløret, hvordan besøgscenteret ved UNESCO Verdensarv Stevns Klint skal se ud. Formanden for Fonden Stevns Klint Besøgscenter, kommunaldirektør Per Røner, sidder med omkring bordet, når vinderen skal findes, og han ser frem til, at bygningen bliver i international klasse og dermed en ’game changer’ for Stevns, turisterhvervet, det lokale foreningsliv og de mange andre, som arbejder med Stevns udvikling.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
”Vi er hæmmet af nogle meget rigide regler”
 
 
 

”Vi er hæmmet af nogle meget rigide regler”

Hvordan ser turismen ud i SydkystDanmark om fem år og hvor kan vi blive bedre til at tage hånd om turisterne? I en artikelserie spørger vi politikere fra SydkystDanmark om deres syn på turismen. I den anden artikel kan du møde Ole Vive (V), borgmester og formand for Økonomiudvalget i Faxe kommune.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Succes med rundtur for VIP-gæster
 
 
 

Succes med rundtur for VIP-gæster

SydkystDanmark har et stort potentiale for grupperejser, lyder det fra to VIP-gæster fra Kuoni Tumlare, der netop har været på inspirationstur i destinationen.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
4-hjulet turistinformation skal møde gæsterne ved strand, skov og slot
 
 
 

4-hjulet turistinformation skal møde gæsterne ved strand, skov og slot

Det gælder om at møde turisterne der, hvor de er. Derfor har VisitSydsjælland-Møn igen i år etableret en rullende turistinformation, der skal rundt i destinationen for at hjælpe gæsterne med gode råd og vejledning til oplevelser i Sydsjælland og Møn.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Kort nyt
 
 
 

Kort nyt

Skovtårnet går verden rundt
 
Hvad har tv-stationer som BBC, NBC, CBS, Euronews og Spiegel Online til fælles? De har alle bragt et tv-indslag om det nye Skovtårn ved Camp Adventure. I forbindelse med åbningen af tårnet fik VisitSydsjælland-Møn produceret en såkaldt video news-release, en lille videofilm, der udsendes til nyhedsredaktionerne på medierne, og det har været en stor succes. Indtil videre har potentielt 100 millioner tv-seere og internetbrugere fået serveret nyheden om det nye flotte tårn, og vi tæller fortsat.
 
Mødeplanlæggere på inspirationstur med Stjernemøder
 
I bestræbelserne på at få skabt endnu mere opmærksomhed på SydkystDanmark som mødedestination fik et hold på 10 professionelle mødebookere i slutningen af april en eksklusiv inspirationstur i destinationen. ”Vores gæster, der alle har ansvar for at arrangere møder, events og konferencer i deres virksomheder, fik med egne øjne set, hvad vi i Stjernemøder er i stand til at præstere. Ikke mindst fik de set vores unikke omgivelser, og der er ikke tvivl om, at alle er vendt retur til København med masser af inspiration til at kigge sydpå, når det næste arrangement skal planlægges” siger Heidi Larsen, der er ansvarlig for Stjernemøder, netværket for møde- og konfencesteder i SydkystDanmark.  
 
Ny medarbejder til VisitSydsjælland-Møn
 
I maj begynder Stine Guldborg Løgsted i et barselsvikariat for vores kollega Natasja Jakobsen. Stine får som marketingassistent ansvar for det nye website sydkystdanmark.dk, sociale medier, koordinering af kampagner, m.m. Stine har tidligere bl.a. været teamleder hos TUI Nordic, og arbejdet som selvstændig kommunikationskonsulent. Hun er 33 år og bor på Vestsjælland med sin mand Jesper og sønnen Victor. 
 
 
 
 
 
 
 
SydkystDanmark / Sydsjælland og Møn
 
 
 

SydkystDanmark / Sydsjælland og Møn

Forestil dig et land med stejle klinter, flade strandenge og kyst så langt øjet rækker. Med mageløse naturoplevelser og kulsort stjernehimmel. Og tilsæt så et kulørt strejf af danmarkshistorien samt lyden af nogle af Danmarks bedste handelsbyer suppleret med tårnhøj standard på både camping og gourmetrestauranter ... Så har du SydkystDanmark.
 
En naturrig og varieret del af Sjælland og fascinerende Møn.
 
Her begynder historierne - her begynder du ...
 
 
Her begynder historierne
 
 
 
 
 
youtubefacebookinstagram