Tårnhøje forventninger
 
 
 

Tårnhøje forventninger

Så er vi klar til at klippe den røde snor til Tårnet hos Camp Adventure. 
 
Tårnet indvies i morgen af statsminister Lars Løkke Rasmussen og åbner officielt for publikum på søndag. 
 
Med Tårnet har vi i SydkystDanmark fået endnu en ’reason to go’. Et bygningsværk med et ikonisk design og jeg er sikker på, at Tårnet vil få stor betydning for turismen i hele vores område.
 
Sammen med det kommende Holmegaard Værk og besøgscenteret ved Stevns Klint tegner det konturerne af en meget spændende fremtid for vores destination.  
 
Men allerede inden Tårnet er åbnet, er der også tårnhøje forventninger til den højsæson, der står for døren.
 
Fra destinationens overnatningssteder lyder det, at 2019 har potentialet til at blive endnu bedre end sidste år. 
 
Vi håber blandt andet, at mange tyskere vil lægge vejen forbi SydkystDanmark. Sammen med en række af de vigtigste turismeaktører på Sjælland har vi nemlig iværksat en markant markedsføringskampagne på det tyske marked. Det fortæller vi mere om i dette nyhedsbrev.
 
Men allerede i næste uge kan vi se frem til et kæmpe rykind, når Næstved er vært for DM i Skills, Danmarksmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelserne.
 
De mange deltagere og tilskuere skal meget gerne få lyst til at vende tilbage til SydkystDanmark, og derfor har vi skabt et VIP-kort, som uddeles ved arrangementet. Det kan du også læse mere om i dette nyhedsbrev.
 
I nyhedsbrevet tager vi også hul på en ny artikelserie, hvor vi interviewer politikere fra hver af vores fire kommuner. Denne gang kan du møde Susan Thydal fra Vordingborg Kommune og høre mere om hendes tanker og visioner for turismen i SydkystDanmark.
 
God læselyst
 
 
 
Martin HH Bender  
 
 
 
 
 
 
 
”Vi skal styrke turismen, men samtidig passe på vores område ...”
 
Susan Thydal, udvalgsformand, Vordingborg Kommune (Foto: Lars Bo Axelholm)
 
 
 

”Vi skal styrke turismen, men samtidig passe på vores område ...”

Hvordan ser turismen ud i SydkystDanmark om fem år og hvor kan vi blive bedre til at tage hånd om turisterne? I en ny artikelserie spørger vi politikere fra SydkystDanmark om deres syn på turismen og hvad vi kan gøre bedre. I den første artikel kan du møde Susan Thydal (A), der er formand for Turisme, Udvikling og Erhvervsudvalget i Vordingborg kommune.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Sjælland skal tale med én stemme på det tyske marked
 
 
 

Sjælland skal tale med én stemme på det tyske marked

Skøn natur, dejlige badestrande, fred og ro og kun en kort køretur til København. Det er hovedbudskaberne i en storstilet reklamekampagne, der netop er skudt i gang i en lang række tyske medier og online-kanaler. Kampagnen er resultatet af et skelsættende nyt samarbejde mellem VisitSydsjælland-Møn og en lang række andre DMO’er og private aktører på Sjælland og øerne.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Stærk premiere for Stjernemøder ved Nordic Meetings & Events Expo 2019
 
 
 

Stærk premiere for Stjernemøder ved Nordic Meetings & Events Expo 2019

Stjernemøder – SydkystDanmarks netværk for møde- og eventaktører - deltog for første gang på en fælles stand ved Nordic Meetings & Events Expo i Bella Center, og premieren var en succes.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Skills-deltagere skal forvandles til glade ambassadører for Sydsjælland
 
 
 

Skills-deltagere skal forvandles til glade ambassadører for Sydsjælland

Om få dage bliver Næstved sat på den anden ende, når mange tusinde deltagere og tilskuere valfarter til byen i anledning af DM i Skills, Danmarksmesterskaberne for unge fra erhvervsuddannelserne. Men de mange gæster skal helst ikke være en engangsforestilling. Derfor har VisitSydsjælland-Møn i samarbejde med en række turismeaktører i SydkystDanmark planlagt en særlig indsats, der skal forvandle Skills-deltagerne til glade ambassadører.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Kort nyt
 
 
 

Kort nyt

Flot pris til SydkystDanmarks ildsjæle-film.
 
Ved ITB-Berlin, der er verdens største rejsemesse, uddeles der hvert år priser til de bedste reklamefilm i turistbranchen, og her vandt SydkystDanmark en 3. plads i kategorien 'Internationale kampagner'. Filmene fortæller om en række af de ildsjæle, som vi har her i SydkystDanmark, og er produceret i samarbejde med Frame & Work og Happy Ever After.
 
Forårets kursusdage for SydkystDanmarks 58 turistinformationer
 
Frontpersonalet fra SydkystDanmarks turistinformationer var 19. marts samlet til forårets kursusdag på Danhostel Faxe Vandrerhjem. Her blev der varmet op til den kommende sæson og deltagerne blev bl.a. orienteret om, hvilke markedsføringstiltag, der er planlagt, og hvilke kundegrupper, der er særligt fokus på i år. Den 10. april er turistinformationerne inviteret på produktkendskabstur rundt i destinationen, bl.a. med besøg ved Tårnet på Camp Adventure og Stevns Klint. 
 
Igen i år kører den rullende turistinformation i Nissan
 
Også i 2019 har VisitSydsjælland-Møn indgået et godt samarbejde med Peter Rysgaard fra Autoforum Vordingborg, om at indrette en Nissan Qashqai til en 4-hjulet turistinformation. Bilen bliver pakket ind i flotte motiver fra SydkystDanmark og vil sammen med vores to budcykler fungere som pop-up-turistinformation i løbet af sæsonen. Du kan møde de rullende turistinformationer ved større events og i bybilledet rundt om i destinationen hele sommeren.  
 
 
 
 
 
 
 
SydkystDanmark / Sydsjælland og Møn
 
 
 

SydkystDanmark / Sydsjælland og Møn

Forestil dig et land med stejle klinter, flade strandenge og kyst så langt øjet rækker. Med mageløse naturoplevelser og kulsort stjernehimmel. Og tilsæt så et kulørt strejf af danmarkshistorien samt lyden af nogle af Danmarks bedste handelsbyer suppleret med tårnhøj standard på både camping og gourmetrestauranter ... Så har du SydkystDanmark.
 
En naturrig og varieret del af Sjælland og fascinerende Møn.
 
Her begynder historierne - her begynder du ...
 
 
Her begynder historierne
 
 
 
 
 
youtubefacebookinstagram