Tillykke til København – og hvad kommer det så os ved?
 
 
 

Tillykke til København – og hvad kommer det så os ved?

Forleden fik København endnu en udmærkelse. Denne gang var det den ansete rejseguide Lonely Planet, der udråbte vores hovedstad til ”Best in Travel Cities for 2019”.
 
Det er en fejende flot omtale, der sikkert vil betyde endnu flere nysgerrige turister til byen næste år.
 
Og hvad kommer det så overhovedet os ved? Vi, der arbejder med turismen på Sjælland, Møn og Lolland-Falster, skal gribe muligheden og tappe ind i Københavns succes, så hovedstadens fremgang også bliver til vores fordel. Det kan du læse mere om i denne måneds nyhedsbrev.
 
Her ved indgangen til november har vi lagt sommerens og efterårsferiens travlhed bag os, og det er nu, der skal males og udbedres, så faciliteterne er klar til næste sæson.
 
Men det er også nu, du med lidt ekstra plads i kalenderen kan planlægge, hvilke aktiviteter der skal trække dine gæster til næste år. For aktiviteter kan være lige præcis dét, der sikrer din succes i konkurrencen om gæsterne.
 
I vores nyhedsbrev for oktober kan du møde et par lokale campingpladser, hvor netop aktiviteterne er en meget vigtig parameter, når det gælder om at stå stærkt.
 
Du kan også møde Kåre Netterstrøm, der sammen med sin hustru driver et succesfuldt yoga-retreat på Møn. Hans budskab er, at fremtidens wellness er mere end spa, sauna og hvidvin.
 
I øvrigt kan du allerede nu sætte kryds i kalenderen mandag den 28. januar 2019, hvor vi afholder vores årlige nytårskonference. Det bliver denne gang på Sukkerfabrikken i Stege. 
 
Rigtig god læselyst!
 
Martin HH Bender
 
 
 
 
 
 
 
Lonely Planet kårer København til verdens nummer 1 – og hvad kommer det os ved?
 
 
 

Lonely Planet kårer København til verdens nummer 1 – og hvad kommer det os ved?

Rejseguiden Lonely Planet har netop udråbt hovedstaden til at være The Worlds Top City 2019 – og forventningen er selvfølgelig, at omtalen vil trække endnu flere gæster til København. Spørgsmålet er, hvad de rosende ord så overhovedet kommer turisterhvervet på resten af Sjælland ved?
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Campingplads vinder på aktiviteter
 
 
 

Campingplads vinder på aktiviteter

Det gælder om at tilbyde gæsterne noget, som de ikke får på hotellet eller i sommerhuset. Og så skal du selv og personalet være indstillet på at påtage dig værtsrollen, lyder rådet fra Elsebeth Larsen, lejrchef Vemmetofte Strand Camping.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Aktiviteter er et stærkt våben i skuldersæsonen
 
 
 

Aktiviteter er et stærkt våben i skuldersæsonen

På Lægården Camping i Karise har indehaver Henrik Storm gode erfaringer med de lidt mere rolige aktiviteter for børn. Samtidig kan events også bruges til at tiltrække gæster uden for højsæsonen, og endelig er aktiviteter en metode til at distancere sig fra ferie i sommerhus.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Fremtidens wellness er mere end spa, sauna og kølig hvidvin
 
 
 

Fremtidens wellness er mere end spa, sauna og kølig hvidvin

Der er et kæmpe potentiale i at tilbyde wellness-retreats, men vi skal ikke konkurrere med de store hotellers dyre wellness-afdelinger, men i stedet satse på ophold, der tager udgangspunkt i naturen, siger Kåre Netterstrøm, der sammen med sin hustru Camilla Netterstrøm driver Anahata Yoga Center på Møn.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Museum Sydøstdanmark er på vej ind i en ny kommerciel liga
 
 
 

Museum Sydøstdanmark er på vej ind i en ny kommerciel liga

Dennis Paustian er manden, der skal gøre Museum Sydøstdanmark mere kommercielt orienteret. Med sin nye titel som kommerciel chef skal han gøre museet til Danmarks mest progressive og moderne museumsforretning.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Kort nyt
 
 
 

Kort nyt

Sæt kryds i kalenderen 28. januar 2019 - Nytårskonferencen
 
Mandag den 28. januar 2019 byder vi velkommen til den årlige Nytårskonference i SydkystDanmark. Programmet for dagen præsenteres ultimo november, men vi tør godt love, at det bliver en dag med topaktuelle og relevante oplæg og debatter for alle aktører i SydkystDanmarks turismeindustri.
 
Igen i år kåres ”SydkystDanmarks Bedste Turismeinitiativ” – og som noget nyt i år også ”SydkystDanmarks Ildsjæl”. Du kan naturligvis være med til at indstille dine kandidater til begge priser. Send os dine bud og en begrundelse her.   
 
Nytårskonferencen afholdes 28. januar 2019 på Sukkerfabrikken i Stege på Møn.
 
80 millioner til besøgscenter ved Stevns Klint
 
Siden 2014 har Stevns Klint været optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, og nu er det lykkedes at skaffe finansiering til et besøgscenter, der skal opføres ved Boesdal Kalkbrud. Det er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt Augustinus Fonden, der har valgt at støtte med 80 mio. kroner.
 
Støtten fra de tre fonde dækker opførelse af en ny bygning på 1600 m2 i Boesdal Kalkbrud og dækker også etablering af en udstilling om verdensarven. Ud over udstillingen skal bygningen rumme en foyer, toiletter, butik, café og lokale til skoletjeneste. Stevns Kommune støtter selv med 10 mio. kroner, der går til veje mv. Det er planen, at besøgscenteret åbner i slutningen af 2021.
 
Flere turister skal ud med snøren
 
Danmark har potentialet til at tiltrække endnu flere lystfiskerturister, og bl.a. derfor lancerede regeringen i sidste uge den første lystfiskerstrategi.
 
”Der findes 3,5 millioner tyskere, der ofte eller meget ofte fisker på deres ferier. Til sammenligning har vi i Danmark årligt besøg af 400.000 tyskere, der fisker. Så der er et meget stort potentiale,” siger Visit Denmarks markedschef i Tyskland, Mads Schreiner.
 
Lystfiskerstrategien rummer i alt initiativer for 32 millioner kroner, hvoraf de 22 millioner går til oprettelsen af et nyt Center for kyst- og lystfiskerturisme i Assens.
 
Fishing Zealand inviterer til konference
 
Hvad er visionerne for fremtidens lystfiskerturisme og hvad er potentialet for lystfiskerturismen? Dét, og meget mere, bliver debatteret, når Fishing Zealand afholder sin femte konference.
 
Konferencen er en oplagt mulighed for lystfiskere, frivillige, politikere, kommunalt ansatte, virksomheder, fiskeguides og andre med interesse for området. Konferencen afholdes i Næstved den 12. november og det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser.
 
Læs mere her. 
 
 
 
 
 
 
 
SydkystDanmark / Sydsjælland og Møn
 
 
 

SydkystDanmark / Sydsjælland og Møn

Forestil dig et land med stejle klinter, flade strandenge og kyst så langt øjet rækker. Med mageløse naturoplevelser og kulsort stjernehimmel. Og tilsæt så et kulørt strejf af danmarkshistorien samt lyden af nogle af Danmarks bedste handelsbyer suppleret med tårnhøj standard på både camping og gourmetrestauranter ... Så har du SydkystDanmark.
 
En naturrig og varieret del af Sjælland og fascinerende Møn.
 
Her begynder historierne - her begynder du ...
 
 
Her begynder historierne
 
 
 
 
 
youtubefacebookinstagram