Så er det lige før...
 
Årets Møde & Eventmesse i Bella Center blev en succes.
 
 
 

Så er det lige før...

Hård frost og dynger af sne var ikke lige, hvad vi havde forventet af årets første forårsmåned. Men nu lysner det atter, og i takt med at varmegraderne får bugt med de sidste snedriver, er mange af jer i fuld gang med at line op til sæsonåbning.
 
Sæsonåbningen er kulminationen på mange måneders forarbejde med planlægning af arrangementer og udstillinger, istandsættelser, nye tiltag og ikke mindst markedsføring. Her er det dejligt at kunne notere sig, at vi oplever en stigende interesse for SydkystDanmark på alle vores portaler. Og vi er rigtig glade for jeres opbakning, til de tiltag vi sætter i gang. Fx havde vi syv samarbejdspartnere med på Møde & Eventmessen i Bella Center for et par uger siden, og tilbagemeldingerne tegner rigtig godt for et område i vækst.
 
Men når vi siger vækst, må vi også erkende, at det er opad bakke, fordi vi mangler overnatningskapacitet på især feriehusområdet. I år bliver der ekstra pres på højsæsonen, når vores tre store feriemarkeder Danmark, Tyskland og Sverige alle afvikler deres ferie inden for de samme fire uger. Derfor er et af vores indsatsområder også at skabe fokus om den problemstilling, hvilket vi arbejder på både gennem medierne, via vore samarbejdspartnere og politisk.
 
Vi kan hverken love solskin eller hurtige løsninger. Men vi tør godt love, at vi lægger os i selen for at tiltrække endnu mere turisme til SydkystDanmark. 
 
Rigtig god sæson 2018.
 
Martin HH Bender
 
 
 
 
 
 
 
Danmarks bedste mødested
 
Årets messe blev også et udstillingsvindue for flere af SydkystDanmarks mere velsmagende produkter.
 
 
 

Danmarks bedste mødested

Med direkte kontakt til omkring 2.000 møde- og eventplanlæggere findes der næppe noget bedre mødested mellem mødebookere og mødesteder end Møde & Eventmessen. Syv af SydkystDanmarks møde- og overnatningssteder var med på årets messe.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Stort pres på danske feriehuse
 
Feriepartner Møn-Stevns samt Karrebæksminde har allerede godt fyldt op i sommermånederne.
 
 
 

Stort pres på danske feriehuse

Der bliver pres på de danske sommerhuse i år. Et sammenfald mellem dansk, tysk og svensk sommerferie udløser massiv efterspørgsel hos feriehusudlejerne, der allerede kan melde om fyldte ordrebøger – og det er faktisk ikke så godt, som det lyder.   
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Booking-portaler under lup
 
Er bookingportalerne for grådige? Det skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu kigge på.
 
 
 

Booking-portaler under lup

Erhvervsminister Brian Mikkelsen vil have kigget de store bookingportaler efter i sømmene. De sidder nemlig godt og tungt på Danmarks overnatningssteder, hvilket koster de enkelte hoteller dyrt i prisklausuler. Til gengæld er det en god markedsføringskanal, siger de lokale overnatningssteder.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Millioner på spil til kystturisme
 
Kreativiteten blomstrer langs de danske kyster, og Nordea-fonden har allerede fået flere forespørgsler.
 
 
 

Millioner på spil til kystturisme

Danskerne vil rigtig gerne kyst og natur, og Nordea-fonden vil gerne danskerne. Derfor har fonden sat 50 mio. kr. på højkant til projekter, der kan være med til at udvikle vore kyster, og de første lokale projekter er allerede på tegnebrættet.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Kort nyt
 
 
 

Kort nyt

Trappe ved Stevns Fyr
Realdania har i forbindelse med projektet ”Stedet tæller” godkendt planerne for en trappe ved Stevns Fyr, og de geotekniske undersøgelser forventes at begynde i starten af marts. Selve trappen forventes dog først klar i 2019.
 
Camp Adventures tårn på vej
En af de nærmeste uger går starten for alvor for Camp Adventures spektakulære udsigtstårn. Den lange boardwalk, der udgør adgangsvejen til det 45 meter høje projekt, er allerede ved at tage form, og selve tårnet forventes at stå klar i skoven ved Haslev sidst på efteråret.
 
Frederiksminde gjorde det igen
Hotel Frederiksminde er stadig på anmeldernes liste over særligt gode spisesteder. 19. februar modtog hotellets restaurant for tredje år i træk Michelins populære stjerne som en anerkendelse af gastronomi i verdensklasse.
 
Filmpris til kampagnefilm
For andet år i træk er en af SydkystDanmarks kampagnefilm blevet belønnet med en pris på den store ITB-messe i Berlin. Filmen ”Why do we feel so happy” er produceret i regi af De Danske Sydhavskyster af Kongshaug Production. Se filmen her "Why do we feel so happy"
 
Campingpris til Møns Klint Resort
Det anerkendte tyske campingmagasin Camping, Cars & Caravans har netop uddelt priser til campingpladser i Europa, og her vandt Møns Klint Resort førsteprisen i kategorien ”Innovation”. Sidste forår var en journalist fra det tyske magasin på en rundrejse til 7 af SydkystDanmarks campingpladser, inviteret af VisitSydsjælland-Møn.  
 
 
 
 
 
 
 
SydkystDanmark / Sydsjælland og Møn
 
 
 

SydkystDanmark / Sydsjælland og Møn

Forestil dig et land med stejle klinter, flade strandenge og kyst så langt øjet rækker. Med mageløse naturoplevelser og kulsort stjernehimmel. Og tilsæt så et kulørt strejf af danmarkshistorien samt lyden af nogle af Danmarks bedste handelsbyer suppleret med tårnhøj standard på både camping og gourmetrestauranter ... Så har du SydkystDanmark.
 
En naturrig og varieret del af Sjælland og fascinerende Møn.
 
Her begynder historierne - her begynder du ...
 
 
Her begynder historierne
 
 
 
 
 
youtubefacebookinstagram