Strææææk sæsonen
 
Årets efterårskampagne byder bl.a. på en rundtur i SydkystDanmark.
 
 
 

Strææææk sæsonen

Så gik den sommer. Og mens kassen gøres op, og overnatningstallene tælles sammen, melder et af universets store spørgsmål sig: Hvordan strækker vi sæsonen? Hvilke turister skal vi satse på, når skolerne atter ringer ind, og hvad kan vi tilbyde dem?
 
Med den seneste sommer i smertelig bevidsthed retter vi denne gang blikket fremad med fokus mod de mange arrangementer og seværdigheder, der kan være med til at strække vores sæson ud over de gængse ferieuger. Klassiske vinteraktiviteter kombineret med vejruafhængige oplevelser.    
 
Den nød er der næppe én eneste turismeaktør i landet, der ikke gerne vil knække. Og nogle af jer er faktisk allerede godt på vej. I dette nyhedsbrev kan du møde nogle af dem, der arbejder målrettet for at skabe nye tilbud til ”udenfor-sæsonen-turisten”.
 
Og så ruller vores efterårskampagne afsted i fuld fart. 
 
God efterårsferie
 
Martin HH Bender
 
 
 
 
 
 
 
Nicheturisme kan booste skuldersæsonen
 
BonBon-Land lokker sæsonens sidste gæster med uhyggelig efterårsferie.
 
 
 

Nicheturisme kan booste skuldersæsonen

Høstmarked, julemarkeder og halloween på campingpladsen… Turister findes hele året, og der er meget at hente ved at tænke ud af boksen og strække sæsonen.
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Når turismen går i fisk
 
Lystfiskeri er en turisme i vækst og tegner sig for en millionomsætning.
 
 
 

Når turismen går i fisk

På Stevns arbejder de på at udvikle turismen med gode fiskesteder og matchende overnatning. På Møn har de allerede mærket succesen. 
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Frit svæv over fortiden
 
Mærk suget over Faxe Kalkbrud. Illustration Arkitekterne KØGE.
 
 
 

Frit svæv over fortiden

Et nyt vartegn skal fremover tegne Kalkparken – oplevelsescentret i Faxe Kalkbrud. 14. oktober indvies den unikke glasprisme, der byder på oplevelsen af frit svæv over 63 millioner års historie. 
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Vil du leje dit feriehus ud?
 
Knap 200 feriehusejere besøgte infomødet i Steges gamle sukkerfabrik.
 
 
 

Vil du leje dit feriehus ud?

VisitSydsjælland-Møn og SydkystDanmarks fire kommuner afholder i øjeblikket en række infomøder for feriehusejere – og de er populære
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Så ruller efterårskampagnen
 
Årets efterårskampagne for børnefamilierne har fået en flok trolde med på bagsædet.
 
 
 

Så ruller efterårskampagnen

SydkystDanmarks efterårskampagne kører for fuld skrue med dansk kernefamilie og en flok frække trolde. Kør med – og se, hvad der er i det for dig. 
 
 
Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
Kort nyt
 
 
 

Kort nyt

Ny direktør til VisitVestsjælland
Jens Müller er tiltrådt som direktør for VisitVestsjælland. Jens Müller kommer fra en stilling som direktør for Erhvervsforum Roskilde, hvor han også har været ansvarlig for VisitRoskilde og bl.a. en af initiativtagerne til det tværkommunale destinationssamarbejde "Fjordlandet". 
 
20 mio. skal sikre Holmegaard
En bevilling på 20 mio. kr. fra Næstved Kommune har givet det moderne glas-eksperimentarium Det ny Holmegaard et ordentlig skub i den rigtige retning. Projektets samlede budget er på 103 mio. kr., og med kommunens bidrag mangler nu kun 7 mio. kr., så oplevelsescentret forventes at åbne i 2019. 
 
Dialogmøder til hele SydkystDanmark
September måned bød blandt andet på dialogmøde på Stevns, hvor VisitSydsjælland-Møn havde indbudt erhvervet til sparring om turismeindsatsen. Arrangementet blev så godt modtaget, at VisitSydsjælland-Møn nu udbreder møderne til resten af destinationen. Der er endnu ikke sat dato på, men møderne forventes af ligge i november.
 
Turistinformationer evalueres
26. oktober afholder VisitSydsjælland-Møn evalueringsmøde for destinationens 44 turistinformationer. Mødet afholdes i Rødvig som heldagsarrangement med bl.a. produktkendskabstur i området. Hver turistinformation har mulighed for at sende to medarbejdere, og der tilmeldingsfrist i den kommende uge.
 
Den blå turistbil på tur
2017 har været et begivenhedsrigt år for SydkystDanmarks rullende turistinformation, den blå turistbil. I alt 30 besøg til begivenheder rundt om i destinationen er det blevet til. Turistbilen ruller for sidste gang denne sæson til indvielsen af Prismet i Faxe Kalkbrud.
 
 
 
 
 
 
 
SydkystDanmark / Sydsjælland og Møn
 
 
 

SydkystDanmark / Sydsjælland og Møn

Forestil dig et land med stejle klinter, flade strandenge og kyst så langt øjet rækker. Med mageløse naturoplevelser og kulsort stjernehimmel. Og tilsæt så et kulørt strejf af danmarkshistorien samt lyden af nogle af Danmarks bedste handelsbyer suppleret med tårnhøj standard på både camping og gourmetrestauranter ... Så har du SydkystDanmark.
 
En naturrig og varieret del af Sjælland og fascinerende Møn.
 
Her begynder historierne - her begynder du ...
 
 
Her begynder historierne
 
 
 
 
 
youtubefacebookinstagram